Wanda Wyporska er direktør for britiske The Equality Trust (ET), en frivillig organisation med hovedsæde i London, der arbejder for at forbedre livskvaliteten i UK ved at reducere uligheden. ET har lige udsendt tre nye manifester: et nationalt, et lokalt og et, der er rettet mod enkeltindividet.
Karen Helveg Petersen interviewede Wanda Wyporska i forbindelse med Transform-konferencen 2018, ’Global og institutionel krise og rød-grønne alternativer’, hvor hun talte om ’Vores fælles goder – hvordan man kan tage offentlige ydelser tilbage’. Nedenfor uddybes de temaer, som The Equality Trust og Wanda Wyporska er engageret i, sammen med de vigtigste elementer af samtalen.
Wanda Wyporska
Om The Equality Trust
ET blev stiftet i 2009, inspireret af bogen The Spirit Level med undertitlen Why Equality is Better for Everyone eller, i en senere udgave, Why Greater Equality Makes Societies Stronger af Richard Wilkinson og Kate Pickett. Bogen udkom på dansk i 2011 med titlen Lighed – Hvorfor alle klarer sig bedre i mere lige samfund. Den dokumenterer en række sammenfald mellem større ulighed og sociale problemer som dårligere sundhedstilstand og uddannelse og større vanskeligheder ved at få arbejde for dem i den lavere ende af indkomstskalaen. Forfatterne siger ikke direkte, at man skulle vægte vækst mindre for at udjævne ulighed, men prøver med tal at vise, at rige ulige lande har et højere niveau af sociale problemer end velstående lande med en større grad af lighed (USA i den ene ende, Sverige og Japan i den anden). Kritikere af bogen leverer forskellige modbeviser i form af, at høj ulighed i indkomst ikke i alle lande er associeret med dårligere sociale indikatorer end i mere lige lande, eller de viser, at relationerne varierer over tid, fordi andre faktorer også spiller ind. Uanset hvad, pointen er at forfatterne dokumenterer, at der i mange rige lande er uforholdsmæssigt store problemer, og at de ikke nødvendigvis bliver mindre.
The Equality Trust er ikke en tænketank og udfører ikke forskning. Om ulighed i f.eks indkomst er den eneste grund til andre uligheder, eller om diskrimination mellem kønnene og racisme skaber ulighed, er ikke så meget dens ærinde som fakta om ulighed i sig selv: Fattigere mennesker dør tidligere, har dårligere uddannelse osv., og disse forhold har igen konsekvenser for deres og ikke mindst deres børns fremtidsudsigter og er med til at fastholde eller endog skærpe uligheden.
ET laver kampagner, katalyserer information og viden for at stimulere aktioner og etablerer samarbejder (campaign, catalyze, cooperate). De arbejder konkret gennem lokale grupper, hvoraf der er nu tyve. Ca. 10% af sin funding får organisationen fra medlemmer og sympatisører. Der laves hele tiden nye grupper, men siden Labour-partiet blev aktivt på den sociale front, er der kommet mere konkurrence. ET laver ikke nogen opgørelse over medlemstal.
I kampagnerne er ET specifik med hensyn til ulighed, i første omgang bestemt i forhold til indkomst, løn og formue. Ud over løn indeholder indkomst også sociale overførsler og tilsvarende ydelser. Fordi der er så mange sociale forhold, der hænger sammen med ulighed, og ET holder sig løbende orienteret om dem alle, kan de altid sætte ind med specifikke kampagner, når et emne kommer op i offentligheden. Samtidig er de ikke bundne af én sag. Men der er også langsigtede kampagner. Den nyeste rettes mod ungdommen, hvor de ønsker at starte ungdomsgrupper i skoler.
Som velgørende organisation er ET upolitisk og skal være forsigtig med at sympatisere for åbenlyst med et bestemt parti.
Ulighed og det sociale system
På konferencen sagde Wyporska, at lønninger i UK er blevet skåret så meget ned, at man næsten er tilbage i Victoria-tiden. Den gennemsnitlige årlige løn er nu GBP 26.000. Fattigdommen ligger på omkring 14 millioner[1] og yderligere 1,5 million mennesker vil leve i fattigdom i 2021-2022. Forskellene i forventet levealder mellem top og bund er ved at blive grelle. Et ekstremt eksempel er en kløft på 32 år mellem rigmandsenklaven Belgravia i London og den nedslidte ferieby Blackpool.
En undersøgelse har fundet en overdødelighed på 120.000 mennesker over de fire år 2012-2016 som resultat af sociale nedskæringer. Ikke mindst er mange ældre døde af kulde, fordi opvarmning er blevet for dyr. Selvom der er et beskedent varmetilskud at hente i de offentlige kasser, er problemet stigende, fordi energipriserne er gået op. Til trøst bliver de ældre tilbudt gode råd om at holde til i det værelse, der er lettest at varme op osv.
Til mit meget direkte spørgsmål, om ET er velfærdsstatssentimentalister eller anti-kapitalister, svarede Wanda Wyporska, at de ikke var kommet dertil, hvor de kunne agitere som anti-kapitalister. Det er i første omgang det sociale system det drejer sig om. En af de store sager er, at regeringen har lagt seks ydelser sammen til et universelt ydelsessystem (Universal Credit): børnechecken (child tax credit), boligydelse, indkomststøtte, indkomstbaseret ydelse til arbejdssøgende, en indkomstrelateret beskæftigelsesydelse (til folk i dårligtbetalte jobs) og skatterabat på at være i arbejde.
Den nye enhedsydelse er strikket sammen, så der alt i alt skæres i den støtte, der udbetales til husholdningen som sådan og dermed til ét medlem i husholdningen, oftest manden. Kvinder kan blive mere bundne til et dårligt forhold af den grund. Børnefamilier vil lide mest, fortalte Wyporska. Derudover er der en hel del betingelser i forhold til at være i arbejde, f.eks. straffes folk, der ikke stiller op på jobcentret efter indkaldelse, uanset om de har gode grunde til ikke at gøre det. De, der arbejder under 35 timer i lavtlønsjobs, skal hele tiden møde op til samtaler i jobcentrene, også selvom de ikke kan klare flere timer eller har uregelmæssigt arbejde, hvor de nogle gange når over grænsen. Selvstændige, der søger ydelser, bliver også skåret ned i forhold til tidligere.
Andre nedskæringer og tilpasninger drejer sig om pensioner, hvor universitetsfolk er gået i strejke, fordi en drastisk nedskæring i deres pensionstilsagn er blevet annonceret. Arven efter Tony Blair er bl.a. hans politik om, at 50% af en årgang skulle gå på universitetet, hvilket førte til oprettelsen af en masse nye universiteter. Samtidig søgte studerende fra andre EU-lande i vid udstrækning til UK hjulpet af reglerne om fri bevægelighed og ens vilkår samt Erasmus-programmet. Med Brexit vil universiteter miste studerende fra EU, hvilket især vil skade ’andenrangs’ universiteter.
Skolereformer og boligproblematikken
En helt ny politik er sat i værk på undervisningsområdet. Skoler (både de lavere trin og ikke mindst gymnasiet) skal laves om til ’akademier’. I praksis udliciteres skoler, i første omgang især dem, der er dømt problematiske, til private ’academy trusts’ (sponsorer). Andre styres direkte af undervisningsministeriet. Lederne af disse trusts og deres konsulenter får i nogle tilfælde sekscifrede lønninger om året (i pund). Undervisernes løn følger ikke nationale standarder for lærere i offentlige skoler, ligesom de heller ikke behøver have en kvalificerende læreruddannelse. Det er staten, der har overopsynet med disse såkaldte akademier og betaler for dem, ikke de lokale myndigheder.
Akademierne har også mere frihed end de lokale offentlige skoler i tilrettelæggelse af undervisningen og brug af undervisningsmateriale. Alt i alt er der nu over 7000 ’akademier’ og der bliver flere og flere af dem. Systemet blev sat i gang i 2000 under Blair-regeringen, og der er megen kritik af det. Oven i købet er der risiko for, at skoler bliver lukket, hvis de ikke kan klare sig økonomisk eller underpræsterer. Igen forfordeles de områder, der er dårligst stillet.
Ulighed i boligforhold har været et tema for ET fra første færd, og boligudgifter i ikke mindst London er så høje, at det er så godt som umuligt for lavtlønnede at bo der. Dvs. sociale boligbyggerier er truet, særlig selvfølgelig dem, der ligger i de dele af byen, der står næst i køen til at blive ’gentrificeret’ (opgradering af boligmassen i hele kvarterer, så de skifter socio-økonomisk og æstetisk profil). Sociale boligkomplekser ejes typisk af den lokale myndighed med et bydelsråd (council) i spidsen.[2] Disse councils , hvoraf en stor del har Labour-ledelse, falder ofte for fristelsen enten til at sælge bygningerne til ’udviklere’ eller til at indgå i indviklede projekter sammen med dem. Det fører til, at beboerne før eller siden jages ud af deres lejligheder, enten direkte eller indirekte fordi de ikke har råd til at blive boende. I Hackney organiserede folk sig i protest og fik stoppet sådanne planer. I Haringey er der en anden sag om et projekt, der er bremset indtil videre, og hvor bydelsborgmesteren måtte gå af. Det interessante er, at lokale Labour-politikere i begge tilfælde har fået tørt på af partiets topledelse med Corbyn i spidsen.[3]
Ulighedens årsager
ET publicerer en såkaldt ’pay tracker’, der sammenligner toplønningerne i de store børsnoterede selskaber med almindelige lønninger. Den sidste rapport er fra marts 2017 og viser, at den bedst betalte topchef tjente 2550 gange mere end gennemsnitslønnen i 2015.[4] I den forbindelse arbejder ET sammen med investorer og virksomheder, forbrugere og fagforeninger. De publicerer også en ’wealth tracker’. I 2017 fandt de, at de 1000 rigeste havde formuer på GBP 658 milliarder, en vækst på GBP 82,5 milliarder i forhold til året før.
Blandt ET’s første kampagner var lønforskelle mellem kønnene, og udviklingen i den relation er et af deres interesseområder. Det er dog værd at nævne, at der er sket en smule fra officielt hold. En lighedslov rettet mod mænds og kvinders lønninger blev vedtaget i 2010, og en adfærdskodeks er siden blevet lavet. Virksomheder med mere end 250 ansatte skal offentliggøre løngabet, ikke i forhold til samme job, men blot kløften i de gennemsnitlige timelønninger og udbetalte bonusser. Forskellen mellem mænds og kvinders timelønninger er faldende på det helt overordnede plan, noterer det statiske kontor i 2017, men er stadig på 9,1%. Analyser viser, at to tredjedel af forskellen ikke kan forklares med, at mænd er overrepræsenteret i ledende stillinger eller at kvinder skulle være relativt mere på deltid.
ET arbejder med sammenhængen mellem ’identitet’ og klasse, for det er klart, at racisme og sexisme knyttes til klasser. Sorte, nyligt indvandrede og kvinder er overrepræsenteret blandt de marginaliserede og lavtlønnede. ”Identitet spiller ind på mange sociale vilkår”, sagde Wyporska. Derimod har ET ikke kastet sig over fattigdom som sådan, for ”folk ønsker at være rige”, dvs. en kampagne generelt rettet mod fattigdom ville ikke have megen appel. De der isolerer sig er de bedrestillede hvide, der ikke blander sig med andre grupper.
Konklusion og perspektiver
Det er skræmmende at høre om Storbritanniens sociale tilstand. Måske ved man godt, at det ser sort ud, men at høre mere detaljeret om det, afslører dybe afgrunde.
Det er fristende at sammenligne den britiske Universal Credit med den også hertillands meget diskuterede borgerløn, der på engelsk går under betegnelsen Universal Basic Income. Universal Credit forekommer som en parodi på borgerløn, hvor det ’universelle’ bruges til at skære ydelser ned i stedet for det modsatte. Man skal passe på, hvad man ønsker.
Hvad angår Brexit, påpegede Wanda Wyporska på konferencen den mangel på logik der er i, at flertallet i Cornwall stemte for Brexit, selvom EU-støtte er en stor del af dets økonomiske underhold. Også mange landmænd, der stemte Leave, har skyndsomt henvendt sig til den britiske regering for at vedblive med at få de samme subsidier, som de nu får fra EU. Ud over disse modsigelser så hun en bekymrende tendens i stigningen i hadforbrydelser, underforstået: mod udlændinge eller andre ’fremmede’. Wanda Wyporska udtrykte, at hun havde et vist håb om, at Brexit ikke ville finde sted.
ET har et godt forhold til Corbyns Labour, men arbejder også sammen med ”konservative med en blød side, en samvittighed”. De deler sekretariatsopgaven for en parlamentsgruppe om børnefattigdom med en NGO, der udelukkende arbejder med det emne. Parlamentsgruppens formænd kommer fra De Konservative og Det Skotske Nationalistparti (SNP). Det giver adgang til politikere.
Alt i alt var Wanda Wyporska ikke optimistisk med hensyn til fremtiden. De Konservative vil fortsætte med ”at straffe de fattige og belønne de rige”. Hun mente, at det ville være svært at få en Labour-regering, for Labour har mistet masser af skotske parlamentssæder til SNP, som den forhenværende Labour-leder Ed Milliband afsvor at samarbejde med.
Derudover er Labour i konflikt med sig selv om Brexit, hvilket ikke giver nogen klar politik. Til det er at sige, at hvis Brexit er færdigforhandlet, når en evt. ny Labour-regering kommer til, vil det være et udgangspunkt, men meget bliver sandsynligvis ved med at være mudret.
Wanda Wyporska bemærkede til slut, at Storbritannien blot er en lille ø og dets storhed er ved at falme. Der er ikke noget imperium, men det er da stadig et skattely.
Noter
[1] Denne oplysning stammer fra UK Poverty 2017 publiceret af Joseph Rowntree Foundation. UK havde samme år over 66 millioner indbyggere.
[2] London er inddelt I 33 bydele (boroughs) med hver sin formand og råd (council). Over det hersker The Greater London Authority med en borgmester og en borgerrepræsentation.
[3] Tænk også på Grenfell Tower, der i juni 2017 brændte ned med rasende fart, selvom det lige var blevet ‘renoveret’, og selvom beboerne havde gjort opmærksom på, hvor brandfarligt det var. Højhuset lå I Kensington og Chelsea bydelen, der har nogle af de rigeste indbyggere i London, men også med nogle enkelte lavindkomstlommer. Groft sagt: Hvis udviklerne ikke kan smide folk ud, gør de så lidt som muligt for at lave forsvarlig renovering.
[4] Det drejer sig om WPP, der er holdingselskab for store reklame- og PR-bureauer. Den næsthøjest betalte topchef på listen tjente ‘kun’ 840 gange mere end gennemsnitslønnen, som var GBP 27.615 i 2015.